Lille Klode Workshop
UDSOLGT...
Broderi og visible mending workshop med Lille Klode.
Kom til en lærerig og hyggelig workshop, hvor du lærer at dekorere og reparere dit tøj og andre tekstiler med broderi, og derved kan give det længere levetid.
Torsdag 5 okt. kl. 17.00-19.30
Til workshoppen introduceres begrebet "Visible mending" og vi gennemgår forskellige reparationsmetoder. Du kommer blandt andet til at lære den smukke og klassiske vævestopning, også kendt som ”darning”.
Vi kommer ligeledes til at gennemgå forskellige broderisting, så du kan lave smukke og personlige broderier.
Workshoppen er på begynderniveau, så alle kan være med. Vi har alle materialer som skal bruges, så du skal ikke tænke på at tage noget med.
Der er mulighed for at købe Lille Klodes nye bog: Lille Klode – en introduktion til broderi og visible mending.
Om Lille Klode:
Lille klode er drevet af Natasja Hjerrild Rosenquist. Til dagligt holder Natasja til på Nørrebro i København, hvor hun laver broderi på bestilling, afholder workshops og deler inspiration på instagram-profilen @lilleklode. Natasjas mission er, at inspirere til at give tøjet længere levetid som modsvar på den køb og smid væk-kultur, vi også ser i dag.